Sentinel
Diagnosekodning
Kommunikation på tværs
Patientoplevet kvalitet
KviK (Kvalitet i Kiropraktorpraksis)
Fokusområderne for kvalitetsarbejdet besluttes i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Det aktuelle arbejde er vedtaget i forbindelse med OK21.
KviKs arbejde prioriteres af en styregruppe, der består af repræsentanter udpeget af DKF og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Journalføring
Kiropraktorer skal som autorisert sundhedsperson føre patientjournal på alle patienter og konsultationer. Journalføring er et vigtigt arbejdsredskab i den kliniske hverdag og er en vigtig del i den patientcentreret kommunikation på tværs. Derudover bidrager patientjournalen til at skabe overblik og kontinuitet i patientens behandlingsforløb.
Nendenfor finder du KviK's vejledning i journalføring og yderligere materiale om journalføring.
Find yderligere materiale hos Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientklagers Praksissammenfatning om journalføring
Utilsigtede hændelser (UTH)
Som autoriserede sundhedspersoner er kiropraktorer lovmæssigt forpligtede til at rapportere utilsigtede hændelser. Formålet med at rapportere utilsigtede hændelser er at forbedre patientsikkerheden og lære af de fejl, der sker. Hensigten er at undgå lignende situationer i fremtiden til gavn for den næste patienter.
Utilsigtede hændelser rapporteres til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD).
Regionernes pjece om patientsikkerhed og utilsigtede hændelser i kiropraktorpraksis
Find yderligere materiale hos Styrelsen for Patientsikkerhed
Har du spørgsmål til kvalitetsarbejdet?
Kontakt KviK på kvik@kiroviden.sdu.dk
Indsatser
KviK skal etablere en kvalitetsmodel for det videre arbejde med kvalitet og kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis, som erstatter akkreditering i Den Danske Kvalitets Model. Lige nu arbejder KviK med en række områder, der skal støtte kvalitetsmodellen.
Erfaringsopsamling
Med afsæt i erfaringer fra tidligere kvalitetsarbejde udvælges områder til den fremadrettede kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis.
Diagnosekodning
Understøttelse af en systematisk og ensartet tilgang til ICPC-2 diagnosekodning i kiropraktorpraksis. Få flere oplysninger og find bl.a. vejledning i diagnosekodning
Epikriser og korrespondancemeddelelser
Understøttelse af tværfaglig kommunikation samt systematisk og ensartet tilgang til afsendelse af epikriser og korrespondancer. Få mere information og vejledning om epikriser og korrespondancemeddelelser
Sentinel
Sentinel er et IT-program, der understøtter datadrevet kvalitetsarbejde og udvikling i kiropraktorpraksis. Her på siden kan man finde generel information om Sentinel, samt vejledninger og hjælp til implementering og anvendelse af Sentinel i kiropraktorpraksis.
Journalføring
Find en vejledning i journalføring, en beskrivelse af de vigtigste ændringer og præciseringer i seneste journalføringsbekendtgørelse og hjælp til hvordan der journalføres fagligt korrekt i kiropraktorpraksis
Patienttilfredshedsundersøgelse (PoKK 2023)
KviK har udarbejdet en undersøgelse omhandlende patientoplevet kvalitet i kiropraktorpraksis (PoKK 2023)
Utilsigtede hændelser (UTH)
Find en beskrivelse af de vigtigste ændringer i den nyeste bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser og yderligere information samt materiale om utilsigtede hændelser
Patientrapporterede oplysninger (PRO)
Afsøgning af mulige PRO-værktøjer til kiropraktorpraksis.
PRO er en systematisk indsamling og brug af patientrapporterede oplysninger om helbredstilstand, hvor patientens svar på et spørgeskema anvendes i mødet mellem patient og sundhedsfaglig kliniker.
Klyngekoncept
Udvikling af et koncept for klynger i kiropraktorpraksis, hvor formålet er at samle kiropraktorer til erfaringsudveksling og videndeling med udgangspunkt i data. Klynger effektueres ikke i indeværende overenskomstperiode.