KviK har udarbejdet en ny guide, med det formål at hjælpe dig med at komme godt i gang med at bruge Sentinel i klinikken. Guiden er designet til at introducere de mange spændende muligheder, som Sentinel tilbyder, og hvordan det er muligt at anvende den individuelle klinikrapport til at få indsigt i arbejdet med forskellige patientgrupper.
Guiden indeholder en grundig vejledning, der trin for trin hjælper dig med at få mest muligt ud af datavisningen i Sentinel. Den beskriver detaljeret de tabeller og grafer, som du har adgang til via klinikkens visning i Sentinel, og indeholder konkrete eksempler, skærmbilleder og beskrivelser. Vejledningen tager udgangspunkt i data fra diagnosekodeprojektet, som er det første projekt, man kan tilmelde sig.
Hvert kapitel i guiden afsluttes med reflekterende spørgsmål, der kan hjælpe med at danne grundlag for, hvad der bør undersøges, når du har adgang til klinikrapporten.
Guiden blev præsenteret for første gang på de fem Roadshows, der har fundet sted de sidste tre uger. Mange klinikker har derfor allerede et eksemplar. Hvis du ikke deltog i Roadshowet, kan du hente dit eksemplar HER
Adgangen til klinikkens data er enkel og ligetil. Klinikrapporten kan tilgås via linket herunder, hvor du kan logge ind og finde din klinikrapport. Rapporten er opdelt i tre faner: Egen diagnosekodning, Køns- og aldersfordeling og Pakkeforløb. Disse faner giver en omfattende oversigt over klinikkens data og kan være uvurderlige for at forbedre og optimere kvalitetsarbejdet i klinikken.
Adgang til klinikkens data