Faglig Kongres er kiropraktorprofessionens årlige arrangement, hvor landets kiropraktorer mødes til tre dage med efteruddannelse, sociale aktiviteter og networking. Der vil både være plenumsessioner, hvor meningsdannere og forskere fra ind- og udland holder oplæg om relevante emner samt kurser, hvor kiropraktorerne kan få opdateret deres viden om forskellige emner, så de står endnu skarpere i klinikken mandag morgen.
Årets tema er "Et sundhedsvæsen i forandring – hvor er vi?".
Fremtiden for det danske sundhedsvæsen indebærer omfattende forandringer, og der er en bred diskussion om at bryde med traditionelle tankegange og praksisser. Sundhedsstrukturkommissionen, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Robusthedskommissionen m.fl. har alle bud på omstrukturering af sundhedsvæsnet, og spørgsmålet er hvor kiropraktorerne indplacerer sig i denne udvikling.
Faglig Kongres 2024 sigter mod at belyse dette spørgsmål og bidrage til at skabe ideer på reelle løsninger, hvor kiropraktorernes kompetencer kan anvendes, bringes i spil og udvikles i et sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for patienter og borgere.
FK24 afholdes torsdag den 7. november - lørdag den 9. november 2024.
Læs mere og tilmeld dig