Når patienter med langvarige rygsmerter når frem til en hospitalsbaseret rygklinik, føler mange sig for første gang taget alvorligt. De oplever at blive lyttet til, få grundige forklaringer og blive inddraget i beslutninger om deres behandling. Men samtidig er det tydeligt, at uklare forventninger, især om hvem man skal møde, og hvad formålet med besøget er, kan skabe frustration, skuffelse og unødvendige konflikter i konsultationen.
Det fremgår af en undersøgelse offentliggjort i Journal of Evaluation in Clinical Practice, hvor forskere fra Kiropraktorernes Videnscenter, Syddansk Universitet og Region Midtjylland har analyseret kommunikationen mellem patienter og sundhedsprofessionelle på en hospitalsbaseret rygklinik.
Følelsen af endelig at blive taget alvorligt
Undersøgelsen bygger på lydoptagelser af konsultationer med 12 patienter med lænderygsmerter samt efterfølgende interviews. Et gennemgående tema i patienternes fortællinger er lettelsen over endelig at blive mødt med forståelse.
Flere patienter beskriver, hvordan deres smerter tidligere er blevet affejet som “naturlig aldring” eller noget, de blot måtte leve med. I rygklinikken oplever de derimod, at deres smerter bliver anerkendt og forklaret, ofte med udgangspunkt i MR-scanninger.
- Det er første gang, jeg føler, at nogen virkelig tager min ryg alvorligt, fortæller en af patienterne i studiet.
Ifølge forskerne har denne anerkendelse stor betydning for både patienttilfredshed og håb for fremtiden. Patienterne føler sig bedre rustede til at håndtere deres situation, når de forstår deres diagnose og prognose, også selvom der ikke findes en hurtig løsning.
Det er glædeligt, at patienterne føler, at de endeligt bliver taget alvorligt, men det er også bekymrende, at patienterne skal igennem mindst 8 ugers behandling i det primære sundhedsvæsen efterfulgt at måneders ventetid før det sker påpeger forskerne i artiklen.
Desværre er det ikke nyt. Mange patienter bliver ikke tilbudt patientuddannelse af deres egen læge, på trods af, at det er veldokumenteret, at patientuddannelse kan være effektivt for tilbagevenden til arbejde og en global forbedring af bedring. Derfor opfordrer forskerne til en bedre konsultation in primærsektoren for at hindre at rygsmerter bliver værre.
Klar kommunikation og fælles beslutninger virker
Undersøgelsen peger på flere kommunikationsformer, der fungerer særligt godt i konsultationerne. Blandt andet har det stor positiv effekt, når sundhedsprofessionelle indleder samtalen med at gennemgå strukturen for besøget: Først samtale om symptomer, dernæst fysisk undersøgelse, gennemgang af scanninger og til sidst en fælles plan for det videre forløb.
Denne tydelige rammesætning hjælper patienterne med at afstemme deres forventninger og giver ro i samtalen.
Samtidig oplever patienterne, at behandlingsplaner bliver til i samarbejde med dem, ikke bare dikteret fra klinikerens side. Det øger både forståelsen og sandsynligheden for, at patienterne følger anbefalingerne.
“Jeg troede, jeg skulle tale med en læge”
Men selv i ellers velfungerende konsultationer opstår der problemer, når patienternes forventninger ikke matcher virkeligheden. Et af de mest markante fund i undersøgelsen er, at mange patienter forventer at blive undersøgt af en læge og bliver skuffede eller usikre, når de i stedet møder en fysioterapeut eller en kiropraktor.
I flere konsultationer kommer spørgsmålet direkte på bordet:
- Snakker jeg slet ikke med en læge i dag?
Ifølge forskerne er det ikke udtryk for mistillid til de faglige kompetencer i sig selv, men snarere for en udbredt forestilling om, at læger har større autoritet og viden. Problemet forstærkes, når sundhedspersonalet selv henviser til læger som “dem, man spørger, hvis man er i tvivl”, fordi det utilsigtet kan underminere deres egen faglige position.
Fejlopfattelser om operation og “quick fixes”
Undersøgelsen viser også, at nogle patienter møder op i rygklinikken med forventning om, at de er henvist med henblik på operation, ofte fordi deres praktiserende læge har omtalt henvisningen på den måde. Når det så viser sig, at behandlingen i stedet består af træning, smertelindring og tålmodighed, kan det føre til både lettelse og skuffelse.
Andre patienter håber på en hurtig kur, der kan fjerne smerterne helt. Forskerne understreger, at selvom disse forventninger ofte er urealistiske, forlader de fleste patienter alligevel konsultationen med større optimisme, fordi de nu forstår deres situation bedre.
MR-scanninger er hjælpsomme – men også problematiske
Et centralt og mere kritisk punkt i undersøgelsen handler om brugen af MR-scanninger. Patienterne sætter stor pris på at få billederne forklaret og oplever dem som “bevis” på, at deres smerter er reelle. Men forskningen viser samtidig, at mange MR-fund er aldersrelaterede og kun svagt forbundet med smerte.
Ifølge forskerne er der derfor en risiko for, at detaljerede forklaringer af scanninger kan øge bekymring og frygt og i sidste ende fastholde patientens oplevelse af smerte.
Behov for bedre forventningsafstemning
Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at meget kunne forbedres, hvis patienternes forventninger blev afstemt tidligere i forløbet, for eksempel gennem bedre information fra praktiserende læger og mere detaljerede indkaldelsesbreve.
Hvis patienterne på forhånd ved, hvem de skal møde, og hvad formålet med konsultationen er, kan tiden bruges mere effektivt, og samtalen fokusere på det, der betyder mest: at skabe forståelse, tryghed og realistiske håb for livet med rygsmerter.
Christina Emborg, Camilla Blach Rossen, Lise Hestbæk. ‘Am I not Talking to any Medical Doctors Today?’—
Evaluation of Effective and Ineffective Interactional Practices in Spinal Pain Clinic Consultations. Journal of Evaluation in Clinical Practice 2025.
Vil du vide mere?