Ryg- og nakkesmerter påvirker ikke kun den person der oplever smerterne, de belaster i høj grad også de pårørende. Det viser et nyt dansk studie fra Rygcenter Syddanmark og Syddansk Universitet, som kan få betydning for, hvordan kiropraktorer og andre behandlere bør planlægge patientforløb.
Behovet for bedre forståelse af pårørendes rolle bliver kun større. Antallet af personer med rygsmerter forventes at stige markant og kan globalt nå op mod én milliard i 2050, en stigning der i høj grad er forklaret af en aldrene befolkning. Samtidig er langt de fleste tilfælde uspecifikke og ofte kroniske eller tilbagevendende, hvilket øger belastningen både for patient og familie.
Følelser fylder mest hos pårørende
Studiet, der omfatter næsten 300 pårørende til patienter med længerevarende rygsmerter, viser, at belastningen især er følelsesmæssig. Bekymring er den klart mest dominerende faktor: Hele 93 % af de pårørende angiver, at de påvirkes af bekymringer, og over halvdelen rapporterer, at de påvirkes i høj grad. Også følelser som frustration og tristhed er udbredte, mens mere praktiske forhold som økonomi og kostvaner fylder væsentligt mindre. Det peger på en vigtig pointe: Patientens smerte er ikke kun et fysisk problem, det er i høj grad også et psykosocialt problem i familien.
Partneren er mest belastet
Undersøgelsen viser, at belastningen er størst hos partnere, især hvis de er yngre og selv vurderer deres helbred som dårligt. Derudover hænger højere belastning sammen med patientens grad af funktionsnedsættelse, varigheden af smerterne og patientens samlede symptombelastning. Det betyder, at kiropraktorer i praksis kan identificere risikogrupperne blandt pårørende: Langvarige og komplekse forløb med høj funktionsnedsættelse øger risikoen for belastning for den pårørende, der plejer patienten.

Perspektiv: Fra patientcentreret til familiecentreret behandling
Studiet understøtter en bevægelse i smertebehandling mod mere helhedsorienterede og familiecentrerede forløb. For kiropraktorer betyder det konkret, at:
- Pårørende bør ses som en del af behandlingskonteksten
- Følelsesmæssige faktorer bør adresseres systematisk
- Uddannelse og rådgivning kan målrettes både patient og partner
Rygsmerter er ikke kun en individuel lidelse, det er en familiær belastning. For kiropraktorer åbner det for en bredere klinisk tilgang, hvor succes ikke kun måles på patientens smertereduktion, men også på familiens samlede trivsel.
Måleredskab rammer ikke helt plet
Studiet tester samtidig spørgeskemaet FROM-16 til måling af belastning af pårørende. Selvom det fungerer acceptabelt, peger forskerne på væsentlige begrænsninger:
- Nogle spørgsmål er irrelevante for visse grupper (fx pensionister eller ikke-partnere)
- Op mod 20 % af de mulige svar mangler på enkelte spørgsmål
- Vigtige aspekter af plejer-rollen mangler.
Konsekvensen kan være, at den reelle belastning undervurderes. Forskerne efterlyser derfor et måleredskab specifikt til rygsmerter.
Casper Nim, Pernille Platz Skrubbeltrang, Peter Måhr, Henrik Hein Lauridsen. The impact of spinal pain on family members’ burden: a cross-sectional study. Scandinavian Journal of Pain 2026.
Vil du vide mere?