Hvis en partner dør eller er ude for en ulykke, hvis man mister et kæledyr, eller hvis man har økonomiske problemer, har ældre mænd større risiko for at udvikle rygsmerter. Det viser ny undersøgelse baseret på en amerikanske MrOS kohorte.
MrOS kohorten blev oprindeligt oprettet for at studere ældre mænds helbred med fokus på osteoporose og frakturer, men databasen indeholder oplysninger om mange forskellige helbredsfaktorer. Databasen omfatter mere end 5000 mænd ældre end 65 år.
Formålet med undersøgelsen var at fastslå sammenhængen mellem mentalt belastende livsbegivenheder og udviklingen af nye lænderygsmerter hos ældre mænd i alderen 65 år. 5149 mænd bidrog med oplysninger om, hvorvidt de havde oplevet en mentalt belastende livsbegivenhed og haft lænderygsmerter i løbet af de seneste 12 måneder før deres deltagelse i undersøgelsen. Derefter blev deltagerne fulgt i et år, hvor data vedrørende deres lænderygsmerter blev registreret tre gange.
57 % af deltagerne havde oplevet mindst en mentalt belastende livsbegivenhed året inden undersøgelsen. Forskerne fandt, at de, der havde oplevet en mentalt belastende livsbegivenhed havde 39 % højere chance for et rapportere lænderygsmerter året efter begivenheden og 80 % højere chance for at rapportere smerter, der begrænsede deres daglige aktiviteter sammenlignet med dem, der ikke havde oplevet en mentalt belastendelivsbegivenhed selv når forskerne korrigerede for en række andre risikofaktorer for at udvikle rygsmerter.
Jan Hartvigsen har været med til at publicere undersøgelsen sammen med en international forskergruppe, der blandt andet består af medlemmer af Chiropractic Academy for Research Leadership (CARL).
Læs om MrOS databasen: https://mrosonline.ucsf.edu/
Læs den videnskabelige artikel