Sundhedsmyndigheder og forskere anbefaler, at rutinemæssig brug af røntgenbilleder undgås for ikke-specifikke rygsmerter, da:
- Røntgenbilleder ofte viser aldersrelaterede forandringer, som ikke nødvendigvis forårsager smerter.
- Overdiagnosticering kan føre til unødig bekymring hos patienter.
- Rutinemæssig brug af røntgen øger omkostningerne og udsætter patienter for unødig stråling.
- Tilfældige fund kan føre til yderligere unødvendige undersøgelser
Alligevel bruger nogle kiropraktorer ifølge en ny undersøgelse røntgenbilleder af rygsøjlen til at vurdere patienter og planlægge behandlinger af patienterne. Det er uklart, om fundene på røntgenbilleder har nogen reel betydning for, om patienten oplever forbedringer i smerter og funktion. Især når det drejer sig om ældre voksne med kroniske rygsmerter er det vigtigt at forstå, om røntgenbilleder kan forudsige behandlingsresultater.
Selvom der er visse situationer, hvor røntgenbilleder er nødvendige (f.eks. mistanke om alvorlige sygdomme som frakturer eller tumorer), ser det ikke ud til, at de er nyttige til at forudsige resultater af kiropraktisk behandling.
Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at kiropraktisk behandling og hjemmeøvelser kan have gavnlige effekter for ældre med kroniske rygsmerter, men at røntgenbilleder ikke er nødvendige for at forudsige, hvem der vil få gavn af behandlingen. I fravær af tegn på alvorlig sygdom bør behandlingen kunne startes uden røntgen. Det kan spare ressourcer og begrænse unødig eksponering for stråling.
Undersøgelsen var en sekundær analyse af data fra et tidligere klinisk forsøg, hvor ældre voksne (65+) med kroniske rygsmerter deltog. I alt blev 120 deltagere inkluderet, som alle havde fået røntgenfotograferet lænden ved baseline. To kiropraktiske radiologer vurderede billederne for anatomiske og degenerative forandringer, såsom discusdegeneration, anterolistese og retrolistese, skoliose eller andre strukturelle forandringer.
Efter 12 ugers behandling blev deltagernes forbedring vurderet ved hjælp af Oswestry Disability Index (ODI), hvor en reduktion på mindst 30% blev betragtet som en væsentlig forbedring. Forskerne sammenlignede derefter røntgenfundene med, hvem der oplevede forbedringer.
- 42,5% af deltagerne oplevede en klinisk væsentlig forbedring i deres rygsmerter og funktion.
- Almindelige fund på røntgenbilleder var moderat til svær discusdegeneration (66,6% af deltagerne), anterolistese (53,3%) og skoliose (35%).
- Der var ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem nogen af de røntgenfund, der blev analyseret, og hvorvidt en person oplevede forbedring efter behandling.
- Selv hos personer med mere fremskredne degenerative forandringer var der ingen tydelig sammenhæng med deres behandlingsresultater.
Resultaterne tyder på, at rutinemæssige røntgenbilleder af rygsøjlen sandsynligvis ikke hjælper med at forudsige, hvem der vil have gavn af kiropraktisk behandling og hjemmeøvelser. Det udfordrer den praksis, hvor røntgenbilleder bruges til at guide behandlingsvalg i kiropraktik.
Michele J. Maiers, Andrea K. Albertson, Christopher Major, Heidi Mendenhall and Christopher P. Petrie. The association between individual radiographic findings and improvement after chiropractic spinal manipulation and home exercise among older adults with back-related disability: a secondary analysis. Chiropractic & Manual Therapies 2024.