Hvordan bygger man bro mellem kliniske retningslinjer for lændesmerter og retningslinjer for løft på arbejdspladsen?

Begge typer retningslinjer er udviklet for at reducere forekomsten af LBP, men de bygger på forskellige forståelse af smerter og kan give modstridende anbefalinger, hvilket kan forvirre både patienter, arbejdspladser og behandlere.

Artiklen bruger et case-eksempel med "Joe" for at illustrere, hvordan modstridende budskaber kan påvirke en arbejdstagers helbred og tilbagevenden til arbejde efter sygefravær. Joe arbejdede som svejser og fik lændesmerter, som førte til sygefravær og begyndende social isolering. Behandling hos en læge og en fysioterapeut havde ikke den store effekt. Derfor blev Joe henvist til et tværfagligt behandlingsprogram, der bestod af en kombineret tilgang med fysisk træning, støtte på arbejdspladsen og patientuddannelse, og det var afgørende for hans bedring.

Forskerne gennemgår en række problemstillinger, der bør overvejes, når man laver retningslinjer for forebyggelse of behandling af lændesmerter hos erhvervsaktive arbejdstagere. De kan opsummeres i fire hovedpointer:

1. De to typer retningslinjer bygger på forskellige modeller for smerter. Arbejdsplads-retningslinjer bygger på en biomedicinsk model, der fokuserer på at reducere fysisk belastning for at forhindre skader, mens kliniske retningslinjer anvender en biopsykosocial model, som ser smerte som resultatet af både fysiske, psykiske og sociale faktorer.
2. Anbefalingerne om manuelle løft og maksimale belastningsgrænser er lavet for at beskytte medarbejdere mod for voldsom belastning af ryggen, men der er begrænset evidens for, at løft alene forårsager lændesmerter. Frygt og misforståelser omkring rygskader kan forværres af anbefalinger om at begrænse løft og føre til undgåelsesadfærd.
3. Anbefalinger fra kliniske retningslinjer er ikke fuldstændige. At forblive aktiv, inklusive tidlig tilbagevenden til arbejde, betragtes som gavnligt for håndtering af LBP. Kliniske retningslinjer tager dog ikke altid højde for de fysiske krav på arbejdspladsen, såsom løft, så hvornår er tidlig tilbagevenden for tidlig.
4. Konsekvenser af anbefalingerne for arbejdstagerne. Modstridende anbefalinger kan føre til forvirring og frustration for arbejdstagere med LBP, som ikke ved, om de skal løfte eller undgå det.

For at sikre ensartede anbefalinger foreslår forskerne en harmonisering af arbejdsplads- og kliniske retningslinjer med fokus på:

• En helhedsorienteret tilgang, der adresserer både fysisk aktivitet og arbejdsbelastning.
• Positiv kommunikation for at undgå frygt og misforståelser om rygskader.
• Et tæt samarbejde mellem klinikere, arbejdsgivere og arbejdstagere for at skabe fleksible og individuelle løsninger.

Michiel F. Reneman, Pieter Coenen, P. Paul F. M. Kuijer, Jaap H. van Dieën, Andreas Holtermann, Chinonso Nwamaka Igwesi-Chidobe, Romy Parker, Roland Reezigt, Mette J. Stochkendahl, Morten Hoegh. Tensions of Low-Back Pain and Lifting; Bridging Clinical Low-Back Pain and Occupational Lifting Guidelines. Editorial, Journal of Occupational Rehabilitation 2024.