Besøg af Sundhedsstyrelsen
Hvad gør jeg, når Sundhedsstyrelsen (SIS) kommer på besøg i min klinik?
Konsulentservice
Kan man kontakte røntgenkonsulent Klaus Doktor direkte?
Ja, Klaus Doktor kan kontaktes direkte.
Onsdage: Kl. 9-15, på tlf: 21 73 55 70
Hastesager: Tlf.: 97 22 29 22, på øvrige dage.
E-mail: k.doktor@kiroviden.sdu.dk
Er konsulentservicen gratis?
Ja. Det er gratis at benytte røntgenkonsulenten for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening.
Fysikerordning
Er fysikerordningen på betalingsvilkår?
Ja. Benyttelse af fysikerordningen foregår på baggrund af indgået kontrakt om røntgenfysisk tilsyn. Kontakt administrativ medarbejder Marlene Witt for yderligere information.
Hvordan kontaktes fysiker Peter Grøn?
Den ansvarlige fysiker Peter Grøn kontaktes via mail.
Alternativt kan sekretær Marlene Witt være behjælpelig med formidling af kontakt.
Hvor kan man hente relevant lovstof og bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af
Det kan du hente her
Hvordan bliver jeg klogere på testfantom og konstanskontrol?
Der har været en række spørgsmål vedr. anskaffelse og brug af testfantom til konstanskontrol af digitale røntgenanlæg. En række klinikker råder allerede i dag over et testfantom, der dog er beregnet til kontrol af analoge røntgenanlæg. Det er dog Kiropraktorernes Videnscenters vurdering, at dette er tilfredsstillende til konstanskontrol af digitale røntgenanlæg, da der her er tale om relative målinger og ikke måling af absolutte værdier. Vi har netop opdateret beskrivelsen af konstanskontrollen (8.2.d) i kvalitetshåndbogen. Ændringen går på placeringen af fantomet, dvs. at der skal blændes ind til et defineret format afhængig af, hvilket fantom man benytter.
Vedr. Konstanskontroller og besøg fra sundhedsstyrelsen?
Kiropraktorernes Videnscenter har fremsendt information til Sundhedsstyrelsen vedr. vores fremgangsmåde for konstanskontrol via KirPACS. Sundhedsstyrelsen har nu godkendt den af Kiropraktorernes Videnscenters beskrevne fremgangsmåde.
Sundhedsstyrelsen vil i begyndelsen spørge til dokumentation (det udfyldte skema fra Kiropraktorernes Videnscenter) når de kommer på besigtigelse hos klinikkerne.
Kiropraktorernes Videnscenter sørger for at sende en kopi af det udfyldte skema til klinikkerne med jævne mellemrum. I skal derfor fremvise det sidst modtagne skema fra Kiropraktorernes Videnscenter, når Sundhedsstyrelsen kommer på besøg i jeres klinik næste gang.
Såfremt Sundhedsstyrelsen måtte ønske et nyere skema, vil Kiropraktorernes Videnscenter fremsende dette til Sundhedsstyrelsen på jeres opfordring.
Hvor finder jeg oversigtsskemaer over analoge og digitale kontroller?
Begge skemaer hentes her: Oversigt over analoge kontroller- Oversigt over digitale kontroller
Hvornår er kravet om statuskontrol af diagnostiske monitorer blevet indført og trådt i kraft?
Kravet om kontrol af de diagnostiske monitorer har været i lovgivningen siden 1. maj 2000, hvor bekendtgørelsen om brugen af røntgenanlæg til diagnostisk brug trådte i kraft. Det har dog ikke været håndhævet fra Sundhedsstyrelsens side før for ca. to år siden.
Da Kiropraktorernes Videnscenter oplevede at Sundhedsstyrelsen stillede krav om kontrol af monitorerne i forbindelse med deres besøg, blev det en fast del af statuskontrollerne.
Er der krav til tykkelsen af forklæder (blyækvivalenten)?
Ja. Såfremt den maksimale spænding på røntgenanlægget ikke overstiger 110 kV skal tykkelsen (blyækvivalent) på forklæderne være mindst 0,25 mm bly.
Hvis spændingen på røntgenanlægget overstiger 110 kV skal tykkelsen være mindst 0,35 mm.
Ovenstående værdier for rørspændingen er den maksimale, som røntgenanlægget kan levere, ikke den maksimale, som benyttes.
Krav til de fantomer, som skal benyttes til konstanskontrollerne af digitale røntgendiagnostikanlæg
Kravene til konstanskontrol af røntgendiagnostikanlæg er i Danmark anderledes end de fx er i Tyskland. Dette betyder, at hvis man som klinik køber et testfantom, som efter firmaets specifikationer er designet til konstanskontroller af digitale røntgendiagnostikanlæg, kan man ikke være sikker på, at det kan benyttes i Danmark. Et konkret eksempel er, at det spatiale opløsning (stregfantom) ikke er en del af konstanstesten i Tyskland, hvorimod dette er tilfældet i Danmark.
For at udgå fejlkøb, anbefales det klinikkerne at tage kontakt til den ansvarlige fysiker, før man afgiver bestilling på et testfantom. Alternativt, så skal man som klinik sikre sig, at det firma man handler med vil tage fantomet retur, såfremt det ikke lever op til kravene til konstanskontroller af digitale røntgendiagnostikanlæg i Danmark.
KirPACS
Hvor logger jeg på KirPACS?
Du logger altid på KirPACS via vores login-knap. Den kan du blandt andet finde her
Foreligger der en decideret brugermanual for KirPACS 4.01?
Ja. Vi har udarbejdet en grundig brugermanual, hvor du kan få svar på en lang række tekniske spørgsmål. Hent brugermanualen HER .
Hvad er en DBox og behøver man sådan en?
En DBox er et stykke software, der skal installeres på en PC på klinikken, hvis man vil se billeder fra andre KirPACS abonnenter og også have mulighed for at uploade CD’rom fra sygehuse – hvis man ikke har en DBox, kan man kun se billeder fra andre klinikker.
Er det samme muligt med en Mac?
Det er desværre ikke muligt at installere en DBox på en Mac.
Findes der en installationsmanual for leverandører til DBox?
Ja. Den er netop opdateret - hent installationsmanual for leverandører HER
Er det muligt at få radiologiske vurderinger af røntgenbilleder, der ligger på KirPACS-serveren?
Røntgenbeskrivelser: Det er muligt at få en ”second opinion” af røntgenoptagelser udført i kiropraktorpraksis, via en underleverandør. Det er en dansk speciallæge i radiologi, der udfører beskrivelserne.
Ifølge overenskomsten er det vederlagsfrit at få foretaget en radiologisk vurdering af klinikkens billeder. Den vederlagsfri ordning omfatter maximalt 10% af klinikkens røntgenoptagelser.
Er pladsen på KirPACS virkelig ubegrænset?
Ja. Vi garanterer, at der altid er plads til alle billeder.
Kan man se klinikkens røntgenbilleder på alle pc'er, når man først er abonnent?
Ja. Man kan tilgå klinikkens røntgenbilleder på KirPACS på alle pc'er, der har internetforbindelse.
I opkoblingsinstruksen omtales en unik AE-titel (AET). Hvad er det?
Et unikt AET navn er et særegent kaldenavn (typisk med store bogstaver), der identificerer klinikken og klinikkens røntgenudstyr over for KirPACS.
Hvordan navngives konstanskontroller korrekt, inden de sendes til KirPACS for godkendelse?
Det er vigtigt, at billederne, der sendes til KirPACS er navngivet korrekt. Ellers kan systemet ikke genkende filerne, og konstanstesten går tabt.
Under Patientid/cpr.nr. skal der altid kun stå følgende ”00”
Under Patientnavn skal der altid stå følgende: ”konstanskontrol_måned_år” eksempel: ”Konstanskontrol_nov_2011”
Hvad gør jeg ved fejlmeddelelsen "der er et problem med dette websteds sikkerhedscertifikat"?
Det er en standardmeddelelse fra internettet, der blot fortæller, at sidens certifikat er forældet. Det er risikofrit at gå videre. Vi arbejder på at løse problemet, så meddelelsen ikke popper op.
Er det et lovmæssigt krav, at klinikken skal have en diagnostisk monitor?
Nej. Det er hverken et krav fra Kiropraktorernes Videnscenter eller SIS at du skal have en diagnostisk monitor. Men du skal kunne stille diagnoser på skærmen.
Du skal udføre konstans- og statuskontrol på den eller de skærme, som du vælger at bruge diagnostisk. Vi anbefaler at du køber en 2 millioner pixel skærm af høj kvalitet.
Se krav, vejledninger og generelle anbefalinger for monitorer til brug for diagnostik her
Skal klinikken selv betale it-firmaet for hjælp ifm opgradering til f.eks. Windows 10?
Ja, det skal de og det vil typisk være det firma, der har installeret DBoxen, der kan hjælpe med det. Det skulle ikke tage mere end ca. en halv time og kan som oftest klares remote.
Er prisen på et KirPACS-abonnement det samme, uanset om en klinik har røntgenanlæg eller ej?
Ja, det er samme pris, (se priser under prisstruktur) da klinikker uden anlæg har adgang til billeder fra alle andre KirPACS abonnenter, hvis de har patientens samtykke. Samtidig kan de anvende alle KirPACS funktionaliteter.
Til ethvert røntgenanlæg til undersøgelse af patienter skal der være tilknyttet en medicinsk fysisk ekspert, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Hvis du har et røntgenanlæg, kan du tegne et abonnement på vores fysikerordning. Læs mere om priser under prisstruktur
Kan jeg uploade eksterne billeder fra CD-rom eller USB til KirPACS?
Nej, denne mulighed er blevet nedlagt ved etableringen af opkobling til det centrale IBI arkiv i de 5 regioner.
Kan jeg uploade billeder fra privathospitalerne til KirPACS?
Nej, dette er ikke længere en mulighed efter etableringen af opkobling til det centrale IBI arkiv. Det skyldes at privathospitalerne ikke er tilkoblet den centrale IBI arkiv.
Kan andre behandlergrupper på klinikken rekvirere billedbeskrivelser og billedmateriale fra hospitalerne?
Nej, KirPACS er etableret for autoriserede kiropraktorer med relevant billeddiagnostiske kompetence. Andre behandlere kan godt tilgå klinikkens eget billedmateriale med nødvendigt patientsamtykke.