Udvidet patientuddannelse
Som en del af OK21 blev det besluttet at næste en moderniseringsgruppe som kunne arbejde med udvikling af kiropraktorpraksis imellem overenskomsterne. Resultatet af arbejdet blev en rapport med flere faglige anbefalinger om modernisering af praksis. I rapporten blev der bl.a. foreslået implementering af udvidet patientuddannelse for i forbindelse med almindelige konsultationer og med træningsforløb.
Udvidet patientuddannelser er tænkt som et struktureret tilbud, der retter sig mod uddannelse af patienten i sygdomsforståelse, smertehåndtering og egenomsorg, og som kan tilbydes både individuelt og i grupper.
Som krav for at må anvende ydelsen skal man have taget et, af overenskomstens parter, godkendt kursus, som bl.a. Kiropraktorernes Videnscenter tilbyder.
Grundkursus i udvidet patientuddannelse
Grundkurset giver dig kompetencer til at arbejde struktureret med udvidet patientuddannelse, og du får konkrete værktøjer og materialer med dig hjem. Kurset fokuserer på at integrere nyeste evidens og bedste kliniske praksis i arbejdet med patientuddannelse.
Gennem kurset vil du opnå viden om patientuddannelse, smertevidenskab og egenhåndtering, som danner fundamentet for det videre praktiske arbejde på kurset. Derudover vil du få en introduktion til ”den motiverende samtale”, som er et anerkendt værktøj, der kan bruges i arbejdet med patienten.
Udover teoretisk viden vil du modtage struktureret materiale skræddersyet til kiropraktorpraksis, som du kan anvende direkte i din klinik. Det strukturerede materiale vil i kombination med kurset teoridel danne fundament for diskussioner i grupper om, hvordan struktureret patientuddannelse kan implementeres i kiropraktorpraksis. Gruppearbejdet vil sætte fokus på planlægning og udførelse af patientuddannelse i klinisk praksis med hensyn til struktur og faglighed.
Forhåndsgodkendte kurser
Det er besluttet af overenskomstens parter at udvalgte kurser er blevet forhåndsgodkendt. Dvs. har man som kliniker taget et af kurserne, giver det ret til at må bruge ydelserne for udvidet patientuddannelse og gruppebaseret patientuddannelse uden yderligere efteruddannelse. Dokumentation er dog stadig påkrævet ved stikprøvekontrol.
Forhåndsgodkendte kurser:
- Grundkursus i udvidet patientuddannelse, Kiropraktorernes Videnscenter
- GLA:D Ryg, Syddansk Universitet
- Master i Smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling, Aalborg Universitet
Her kan du læse målbeskrivelsen for kurset i udvidet patientuddannelse
Målbeskrivelsen danne grundlag for indholdet i kurset "Grundkursus i udvidet patientuddannelse" samt retningslinjerne for godkendelse af andre kurser indenfor området.
Retningslinjer for godkendelse af andre kurser
Retningningslinjerne, som er aftalt af overenskomstens parter, beskriver kravene til andre kurser for at disse kan godtages som adgangsgivende for anvendelse af ydelserne for udvidet patientuddannelse.
Spørgsmål om udvidet patientuddannelse?
Kontakt os på efteruddannelse@kiroviden.sdu.dk