Systematisk efteruddannelse højner det faglige niveau
I overenskomsten mellem Danske Regioner og Dansk Kiropraktorforening i 2017 blev det besluttet at kiropraktorer i overenskomstklinikker skal registrere al kursusaktivitet.
Kiropraktorer i klinikker uden overenskomst, i sekundærsektoren, på universiteter m.v. opfordres til det samme af hensyn til overblikket for hele professionen.
Den systematiske efteruddannelse har til formål at sikre et højt, fagligt niveau på tværs af kiropraktorpraksis og startede op i 2018 med krav om registrering af efteruddannelsesaktiviteter for kiropraktorer i overenskomsttilmeldte klinikker.
Der er ikke aftalt et minimumskrav til antallet af timer eller dage, men blot krav om at registrere efteruddannelsesaktiviteter inden for overenskomstperioden 2017-2024.
Systematisk efteruddannelse inddeles i 5 kerneområder som kiropraktorerne skal tage efteruddannelse indenfor. De 5 områder er:
- Behandling
- Diagnostik
- Kommunikation
- Ny viden
- Patientforløb
Her kan du læse mere om systematisk efteruddannelse
Retningslinjerne er udarbejdet i forbindelse med at begrebet systematisk efteruddannelse blev indført i OK17.
Hjælp til registrering af systematisk efteruddannelse
Vil du have hjælp til registrering af din systematiske efteruddanelse kan du følge linket herunder.
Hvorfor registrering af efteruddannelse?
Siden 2017 har kiropraktorerne skulle registrerer systematisk efteruddannelse.
Kiropraktorernes Videnscenter opfordrer alle kiropraktorer til at registrer al deres efteruddannelse, da det giver et samlet overblik og indblik i kiropraktorernes efteruddannelse og kompetenceudvikling.
Viden om systematisk efteruddannelse og ikke-systematisk efteruddannelse (selvvalgt efteruddannelse) er derfor vigtigt for os, dig og overenskomstens parter.
For Kiropraktorernes Videnscenter bidrager registreringerne til en større viden om, hvilke efteruddannelsesområder kiropraktorerne interesserer sig for. Den viden kan bruges til at udvikle kurser og efteruddannelse rettet så specifikt som muligt mod kiropraktorpraksis.
Opfordringen er derfor at huske at registre al efteruddannelse som tages.
Når du tager efteruddannelse hos Kiropraktorernes Videnscenter
Inden du går i gang
Når du skal tilmelde dig et kursus
Når du er på kursus
Når du har været på kursus
Har du brug for hjælp til systematisk efteruddannelse?
Kontakt os på efteruddannelse@kiroviden.sdu.dk