Rikke Krüger Jensen udnævnt til ekspert i spinalstenose af Expertscape

På Expertscapes nyeste liste over eksperter i spinalstenose rangerer Rikke Krüger Jensen, seniorforsker på Kiropraktorernes Videnscenter og lektor på SDU, på en flot 14. plads ud af mere end 8.000 forskere i spinalstenose.

Dermed er Rikke Krüger Jensen blandt de 1 % mest fremtrædende forskere i spinalstenose på verdensplan de seneste 10 år. Med rangeringen følger titlen ”Expertscape Expert” i lidelsen.

Rangeringen er baseret på Expertscapes PubMed-algoritme og dermed på antallet af publikationer, som Rikke Krüger Jensen har været hoved- eller medforfatter på i løbet af de seneste 10 år.

Rangeringen som en del af den øverste 1 % af forskere med fokus på spinalstenose og titlen ”Expertscape Expert” er en flot og velfortjent anerkendelse af Rikke Krüger Jensens dedikerede forskningsindsats indenfor spinalstenose.

Tillykke til Rikke Krüger Jensen med den flotte anderkendelse.

nikkb