Kan kiropraktisk behandling reducere hovedpine hos børn i alderen 7 til 14 år?

Kan kiropraktisk behandling reducere hovedpine hos børn i alderen 7 til 14 år?

Det umiddelbare svar er ja. Dette studie konkluderede, at kiropraktisk behandling resulterede i signifikant færre tilfælde af hovedpine hos børn i alderen 7 – 14 år, men ikke mindskede intensiteten af hovedpinen, når den opstod.

199 børn med tilbagevendende hovedpine deltog i studiet, der sammenlignede kiropraktisk behandling med placebobehandling for at blive klogere på, hvor effektiv kiropraktisk behandling er som behandling for tilbagevendende hovedpine hos børn. De deltagende børn blev inddelt i 2 grupper, der blev behandlet over en periode af 4 måneder. Den ene gruppe blev behandlet med kiropraktisk behandling, mens den anden gruppe modtog placebobehandling.

Ud fra kiropraktorens kliniske erfaring og den store aldersforskel på deltagerne blev det skønnet, at et ca. gennemsnit på 8 behandlinger ville være almindeligt. Behandlingsgruppen endte med at få lidt flere behandlinger.

Studiet fandt sted i to klinikker i Nordjylland: en kiropraktorklinik og en pædiatrisk specialpraksis. I begge klinikker blev screeninger og behandlinger foretaget af kiropraktor Susanne Lynge, som har 34 års erfaring med behandling af børn med hovedpine i privat praksis.

Studiet er det første store randomiserede kliniske studie af effektiviteten af kiropraktisk behandling af tilbagevendende hovedpine hos børn og unge. Behandling hos en kiropraktor bør i behandlingsstrategi som et behandlingstilbud til børn og unge med tilbagevendende hovedpine.

Læs den videnskabelige artikel om projektet her:
Susanne Lynge, Kristina Boe Dissing, Werner Vach, Henrik Wulff Christensen, Lise Hestbæk. Effectiveness of chiropractic manipulation versus sham manipulation for recurrent headaches in children aged 7-14 years – a randomized clinical trial. Chiropractic and Manual Therapies, 2021. https://chiromt.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12998-020-00360-3

Foto: Colourbox
nikkb