CMT scorer høj impact factor

Det videnskabelige tidsskrift Chiropractic & Manual Therapies (CMT) imponerer endnu engang med sin impact factor. Da CMT fik en impact factor for første gang i 2020, var den på 1,512, men i år har tidsskriftet gjort det endnu bedre med en impact factor på 2,073.

Impact factor er en måling af videnskabelige tidsskrifters og forskeres status på baggrund af citationer af artikler fra pågældende medier/ personer. Den opnåede impact factor bliver ofte brugt for at fastslå et tidsskrifts kompetencer og videnskabelig integritet.

En impact factor på mere 2,0 er et flot resultat, og det er en stærk indikation af den stigende kvalitet og relevans af de publikationer, der bliver offentliggjort af CMT.

Tillykke til Chiropractic & Manual Therapies med den imponerende impact factor!

Læs publikationer på CMT her: https://chiromt.biomedcentral.com

nikkb