Husk at registrere systematisk efteruddannelse inden årsskiftet

Snart er det nytår, og 31. december er sidste frist for registrering af dine efteruddannelsesaktiviteter som systematisk efteruddannelse.

Efteruddannelseskurser udbudt af Kiropraktorernes Videnscenter registreres automatisk som systematisk efteruddannelse, så du skal ikke efterregistrere de kurser fra os, som du har deltaget i.

Men hvis du har deltaget i efteruddannelsesaktiviteter udbudt af andre kursusudbydere, skal du selv søge om at få dem godkendt som systematisk efteruddannelse og registrere godkendte aktiviteter under din profil under ”min side” her på siden.

Du kan i øvrigt læse mere om systematisk efteruddannelse ved at klikke på dette link: https://kiroviden.dk/efteruddannelse/systematisk-efteruddannelse

Den systematiske efteruddannelse har til formål at sikre et højt, fagligt niveau på tværs af kiropraktorpraksis. Systematisk efteruddannelse blev vedtaget i forbindelse med overenskomsten i 2017 og startede op i 2018 med krav om registrering af efteruddannelsesaktiviteter for kiropraktorer i overenskomsttilmeldte klinikker.

nikkb