En arbejdsgruppe under FN’s verdenssundhedsorganisation, WHO, har udarbejdet en retningslinje for ikke-kirurgisk håndtering af lænderygsmerter hos ældre. Jan Hartvigsen, professor på SDU og seniorforsker på Kiropraktorernes Videnscenter, er en af flere prominente medlemmer af arbejdsgruppen.
Formålet med retningslinjen er at give evidensbaserede anbefalinger om ikke-kirurgiske indgreb til kronisk primære lænderygsmerter hos voksne, herunder ældre mennesker, for at forbedre sundhed og velvære relateret til kroniske lænderygsmerter hos de mennesker, der oplever smerterne. Derfor beskæftiger retningslinjen sig ikke med interventioner, der typisk udføres i sekundær eller tertiær pleje (f.eks. kirurgiske eller andre invasive procedurer) eller arbejdspladsinterventioner.
Retningslinjerne vil være nyttige for læger, sygeplejersker, kiropraktorer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, farmaceuter, psykologer og sundhedspersonale i lokalsamfundet, såvel som ledere af offentlige sundhedsprogrammer og systemansvarlige.
Lænderygsmerter er en meget almindelig tilstand, som rammer de fleste mennesker i løbet af deres liv, uanset alder, men den forekommer hyppigst hos ældre mennesker og fører oftest til funktionsbesvær i den ældre del af befolkningen.
WHO’s retningslinjer indeholder anbefalinger af en række ikke-kirurgiske behandlingsmodaliteter, som kiropraktorer bør tilbyde til voksne og ældre som en del af håndteringen af smerterne. Den indeholder også omtale af behandlingsmodaliteter, som man bør undgå at benytte i håndteringen af lænderygsmerter.
Retningslinjerne vil være nyttige for læger, sygeplejersker, kiropraktorer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, farmaceuter, psykologer og sundhedspersonale i lokalsamfundet, såvel som ledere af offentlige sundhedsprogrammer og systemansvarlige.
Overordnet anbefaler retningslinjen:
- Klinisk vurdering og henvisning i tide. Behandlere bør gennemføre en grundig klinisk vurdering fra et biopsykosocialt perspektiv for at finde den rette behandling og finde ud af hvornår og hvor et yderligere klinisk eftersyn kan være nødvendigt.
- Personlig information og rådgivning. Behandlere bør give patienterne præcis viden om kroniske lænderygsmerter og give patienterne en personlig rådgivning, der kan hjælpe patienterne med at forstå deres smerter fra et biopsykosocialt perspektiv og hjælpe dem med at genoptage fornuftige livsaktiviteter.
- Skræddersy et udvalg af behandlingsmodaliteter. Voksne patienter med lænderygsmerter kan have brug for flere behandlingsmodaliteter fremfor blot en enkelt modalitet. Modaliteterne bør udvælges i forhold til de faktorer, der påvirker en patients oplevelse af sine lænderygsmerter og patientens kontekst, værdier og præferencer.
De ikke-kirurgiske modaliteter, WHO anbefaler i sin retningslinje, omfatter modaliteter indenfor uddannelse, fysisk behandling, psykologisk behandling, medicin og behandling der kombinerer flere modaliteter. Men retningslinjen peger også på, hvilke behandlingsformer indenfor områderne, man skal undgå.
I en pressemeddelelse fra SDU siger Jan Hartvigsen:
- I Danmark skal vi tage os sammen for at leve op til de principper for behandling, som nu er formuleret af WHO … For eksempel har vi danskere ikke lige adgang til de behandlinger, der bliver anbefalet, og vi har i det danske behandlingssystem ikke en ordentlig koordinering af vores indsats over for mennesker med rygsmerter. Det kan vi ikke være bekendt.
Foruden Jan Hartvigsen har bl.a. Martin Underwood, Joletta Belton, Manuela Ferreira, Geoffrey Outerbridge, Rachelle Buchbinder, Christopher Maher, Bart Koes, Pierre Côté og Scott Haldeman medvirket i udarbejdelsen af retningslinjen.