08 februar 2024

Velkommen til det nye kiroviden.dk

Nyt udseende men samme adresse. Kiropraktorernes Videnscenters hjemmeside har fået et radikalt løft. Vi håber, du kan li’ resultatet.

Hvad er blevet bedre? Ganske enkelt alt!

Kiroviden.dk er en topmoderne hjemmeside, der lever op til de aktuelle forventninger og krav vedrørende hjemmesiders tilgængelighed, tidsforbrug og brugervenlighed.

Et enkelt og meget indbydende layout med afdæmpede farver giver en bedre brugeroplevelse. Siden er nem at bruge og fokus har været på en hurtigere og bedre adgang til de vigtigste indsatsområder på hjemmesiden via nogle få klik.

Finder du ikke det, du leder efter på forsiden, så brug nogle få klik i menuerne og undermenuerne i øverste højre hjørne – eller benyt den superhurtige metode og skriv et søgeord i søgefeltet. Det er nemt og hurtigt!

Første gang du klikker på Login, skal du bruge dit MitID og igennem processen for at oprette en brugerprofil. Det gælder uanset om du havde en brugerprofil på den tidligere version af hjemmesiden. Vi kan desværre ikke genbruge stamdata fra tidligere.

Når du har gennemført processen for oprettelse af brugerprofil, skal du fremadrettet blot bruge MitID til at logge ind. Når du er logget ind, får du adgang til selvbetjeningsmenuen, hvor du kan registrere systematisk efteruddannelse, anmode om kompensation m.m.

Vi håber, du bliver glad for det nye kiroviden.dk. Hvis du har nogle kommentarer eller spørgsmål til hjemmesiden, så kontakt os.

 

I halvandet år har vi arbejdet intensivt på at udvikle vores nye hjemmeside, og jeg synes, vi har fået et meget flot resultat ud af det store arbejde. Her er den, værsgo at bruge den – opret dig som bruger, gå i gang med at bruge siden og giv os gerne konstruktiv feedback med jeres erfaringer. Hjemmesiden har fået et kæmpe ansigtsløft og er meget innovativ og brugervenlig.

Henrik Wulff Christensen, direktør, Kiropraktorernes Videnscenter

Hjælp os - husk at logge ind med MitID