15 marts 2021

Færre billediagnostiske mails

Fremover vil du kun modtage mails fra den billeddiagnostiske enhed, når det er meget vigtigt at komme i kontakt med dig

Kiropraktorernes Videnscenter har besluttet at reducere mailstrømmen fra den billeddiagnostiske enhed til klinikkerne, således at der kun bliver udsendt en mail ved et evt. krav. Det betyder i praksis, at der ikke længere vil blive udsendt godkendelsesmails ifm statuskontroller/modtagekontroller og konstanskontroller.

Klinikken vil stadig modtage de automatiske udsvingsmails, der minder om udførelse af statuskontrol og samtidig informerer om, hvor mange billeder, der ligger på KirPACS. De månedlige remindere den 10. og 17. i måneden vedrørende konstanskontrollerne vil også stadig blive fremsendt.

I kan som altid tilgå godkendelser og lignende via KirPACS-cockpittet. Det anbefales, at I gør jer fortrolige med dette, da SIS har en forventning om, at I kan fremvise relevant dokumentation, når de kommer på besøg. Her er en hurtig vejledning:

  • Log på KirPACS enten via vores hjemmeside www.kiroviden.dk eller KirCACS www.kircacs.dk
  • Åbn Klinikcockpittet, hvor du kan se al dokumentation af diverse kontroller samt mailkorrespondance nederst.
  • Når du trykker på den grønne cirkel under en given kontrol, åbner en side med dokumenter.
  • Klik derefter på billedet af et lille ikon, der viser et dokument. Derefter åbnes dokumentet.
  • En gul firkant betyder, at dokumentet er uploadet og ligger klar til godkendelse til Peter Grøn.
  • En rød cirkel betyder at vi mangler en kontrol, dog ikke altid, når det drejer sig om konstanskontroller.
  • Samme procedure for øvrige kontroller.

Som altid er I ved spørgsmål velkommen til at kontakte os.

Vi håber I sætter pris på dette initiativ for at reducere omfanget af mails, da vi tænker I modtager rigelig med information i det daglige.