For tutorer

Rammevilkårene for tutorer sorterer under DKF.

Det gælder eksempelvis godkendelse som tutor, turnuskandidatens ansættelsesforhold og til en vis grad formidlingen af kontakt mellem kandidater, der søger turnusansættelse, og interesserede klinikker. 
Ligeledes formidles den økonomiske støtte til ansættelse af turnuskandidater i klinikkerne herfra.

Yderligere oplysninger herom kan findes på www.danskkiropraktorforening.dk/turnus

Tutorkursus

Kiropraktorernes Videnscenter varetager afholdelsen af de obligatoriske kurser for tutorer. Kurset forbereder tutor til samarbejdet med turnusassistenen omkring uddannelsesprogrammet (logbogen) samt giver tutor inspiration og værktøjer til løbende udviklingssamtaler med turnusasistenten. 

Kurset består af to dele:

1) Gennemgang af logbogen v/Janni Bang
2) MUS – Den udviklingsunderstøttende Samtale v/Anette Havstein Eriksen

Logbogsgennemgangen afholdes to gange om året i marts og august, mens MUS-delen kun udbydes til august.

Kommende kurser er fastlagt til:
Onsdag den 14. august 2024 kl. 9.00-16.30
Onsdag den 5. marts 2025 kl. 9.00-11.30

Kurserne afholdes på Kiropraktorernes Videnscenter i Odense.

Bemærk venligst, at kurset kun er obligatorisk, hvis man ikke tidligere har deltaget i det i dens nuværende form. Det vil i praksis sige siden logbogens indførelse.

Som tutor vil du modtage invitation til deltagelse i tutorkurset. Du er også altid velkommen til at kontakte turnusadministrator Mathilde Lerche på turnus@kiroviden.sdu.dk  

Der ydes refusion for tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse på tutorkurset.

Økonomi

Ifølge standardansættelseskontrakten for turnuskandidater påhviler det tutor/ansættelsesstedet at betale for udgifter i forbindelse med turnuskurserne. Kiropraktorernes Videnscenter varetager at opkræve betaling for turnuskandidatens forplejning under kurserne.

For tiden betales kr. 4.150,- for forplejningen på samtlige dagskurser og to af de tre turnusweekender (januar og maj), som turnusuddannelsen opfatter, inklusiv den obligatoriske middag de to weekender.

For den tredje turnusweekend i oktober, der afholdes som internat, betales omtrentlig kr. 3.600,- Den nøjagtige pris for internatweekenden ligger først fast, når arrangementet er endeligt planlagt.

Det er en god idé, at registreringen til betalingen er i turnuskandidatens navn. 

Links til betaling af turnusinternat og almindelig forplejning under turnuskurserne:

Betaling af turnusforplejning

Betaling af turnusinternat